Gratis kurser i søgeoptimering
Onlinemarketing-bureauet RiverOnline arrangerer i forårets løb gratis kurser i søgemaskineoptimering (SEO) og Google AdWords målrettet virksomheder i Kolding Kommune og Trekantområdet
”Den 5. februar havde vi 80 gratis kursuspladser, men SEO-kurserne var allerede udsolgt to dage efter. For at imødekomme den store efterspørgsel har vi netop åbnet 40 ekstra gratis pladser på SEO-kursene,” fortæller indehaver af RiverOnline, Jesper Riber.
House of Innovation og Business Kolding er medarrangører på kurserne, der holdes på onsdage på 3. sal i iværksætterhuset House of Innovation i Jernbanegade i Kolding.
”Kursisterne lærer optimering hands-on. Vores kurser foregår altid som en workshop, hvor deltagerne blot skal medbringe deres egen PC. De får derfor mulighed for at starte deres markedsføring allerede på kurset,” siger Jesper Riber.
Kurserne:
19. marts: Google AdWords, syv ledige pladser
2. april: SEO Begynder – on-page optimering, udsolgt
16. april: SEO Avanceret – linkbuilding, udsolgt
30. april: Google AdWords, 16 ledige pladser
7. maj: SEO Begynder – on-page optimering, 20 ledige pladser
21. maj: SEO Avanceret – linkbuilding, 20 ledige pladser
For yderligere oplysninger, kontakt: Jesper Riber, tlf. 80 600 400