Campingmesse i Lunderskov
Lunderskov Camping A/S, er lige nu i færd med at gøre klar til at deltage i Skandinaviens største campingudstilling ”Ferie For Alle” i Herning. Når virksomheden vender hjem fra Herning afholder Lunderskov Camping forårsmesse på Tværvej i Lunderskov.
Claus Thomsen, der er den anden medejer af firmaet fortæller, at forårsmessen blev afholdt for 1. gang sidste år, og blev en kæmpe succes. Derfor gentager de arrangementet i år.
Forårsmessen afholdes i weekenden den 8. - 9. marts, og har deltagelse af campingpladser, bilforhandlere, modebutikker og meget mere.
Lunderskov Camping præsenterer det sidste nye inden for camping, ”Der er noget for enhver smag på messen, så det bliver en spændende weekend med masser af nye campingvogne, udstyr, gode tilbyd, modeopvisning m.m. Campingpladserne glæder sig til at fortælle om fordelene ved netop deres plads, og er man til motorsport, kan man også få en lille snak med Team Kloster Speedway”, slutter Claus Thomsen.