Egyptens ambassadør besøger Kolding
Susie Jessen
Egyptens ambassadør i Danmark, Salwa Moufid, besøger Kolding og Christiansfeld på tirsdag den 18. februar.
Salwa Moufid er nyudnævnt ambassafør i Danmark og hun besøger blandt andet Kolding, fordi kommunen er en del af det arabiske initiativ, hvor der har været en del samarbejde mellem Kolding og Egypten.
Under besøget vil ambassadøren blandt andet besøge forbrændingsanlægget TAS på Bronzevej i Kolding, fiskefoderproducenten Aller Aqua i Aller ved Christiansfeld og borgmester Jørn Pedersen på Kolding Rådhus.