Fortsæt til indhold

Efterlyser slægtninge fra Krogstrup

Kender du personerne på billedet?

Arkiv
Af David Foli

Hornsherred Barb Walker fra USA efterlyser oplysninger om sine slægtninge, der er fra Krogstrup. "Mine oldeforældre, Niels Oluf Olsen og Andrea Ingerling Nielsen, kom til Amerika i 1895. Niels’ søster Ane Marie Olsen udvandrede sammen med dem og giftede sig senere med Niels Ottosen, også fra Danmark. Niels Olsens forældre hed Ole Olsen (1839-1904) og Ane Larsen (1849-1927). Niels’ bror Karl Kristian Olsen (1884-1937) kom også til Amerika lige omkring århundredeskiftet. Billedet er højst sandsynligt af medlemmer af familien Olsen, som blev tilbage i Danmark, men jeg kender ikke deres identitet. Den siddende ældre herre ligner min bedstefar, Otto Olsen, søn af Niels og Andrea." Hun hører meget gerne fra personer, der har kendskab til familien Olsen og som muligvis kan hjælpe med at finde familiemedlemmer, der stadig bor i Danmark. Har du informationer så kontakt Barb Walker på mail: BarbWalker1014 Barb Walker, 12768 E. Harvard Circle Aurora, CO 80014, USA.

Familien Olsen fra Krogstrup.