Åbner museum om 1. verdenskrig
Foredrag i Hvidovre Lokalhistoriske Selskab
Foredraget finder sted kl. 19.00 i auditoriet i Avedørelejren. I år er det 100 år siden 1. verdenskrig brød ud, og i mange lande vil der være udstillinger og foredrag i den anledning. Louise Ahmt vil denne aften fortælle om 1. verdenskrigs indflydelse på Danmark, hvis neutralitet skulle forsvares militært, og fra Mosede Fort til Roskilde Fjord blev der skabt en fæstningslinje med skyttegrave, pigtrådsspærringer og skydehuller. Ikke kun militær forebyggelse, men også diplomati og salg af fødevarer til begge krigsførende alliancer var vigtig for at fastholde neutraliteten. - Greve Museum vil markere 100 års jubilæet med en udstilling ¿På kanten af en krig - Neutralitet mellem krig og velfærd¿, fortæller Hvidovre-selskabets formand Ole Asbjørn Petersen. - Udstillingen åbner i august, og vi vil arrangere en medlemsudflugt til det nye museum. Louise Kofod Ahmt kan dog allerede nu løfte sløret for nogle af udstillingens elementer. Tilmelding til foredraget er nødvendig og skal ske til Forstadsmuseet tlf. 36 49 00 30 eller e mail: forstadsmuseetforstadsmuseet.dk Ikke-medlemmer kan tilmelde sig og betale 25 kr. ved fremmødet på mandag aften.