Fortsæt til indhold

Forfatteraften med Anne-Cathrine Riebnitzsky

Krig og hård barndom er vigtige temaer hos forfatteren

Arkiv
Arkiv

Den første er ¿Kvindernes krig¿, som er Riebnitzskys personlige oplevelser af de afghanske kvinders kamp for et bedre liv samt om at være kvindelig soldat i Afghanistan. To år senere debuterede hun som romanforfatter med bogen ¿Den stjålne vej¿. I denne roman, som skaffede hende BogForums debutantpris, får vi en gribende fortælling om tre afghaneres skæbne. Nu er Riebnitszsky aktuel igen, fordi hun netop har modtaget boghandlernes ¿De gyldne laurbær¿ for sin nyeste roman: ¿Forbandede yngel¿. Denne bog knytter også an til Afghanistan, men handler alligevel om noget helt andet: Hovedpersonen Lisa vender hjem fra krigen i Afghanistan og hjem til minderne om en opvækst med en psykisk syg mor og en voldelig far. Bogen er en delvis selvbiografisk fortælling om en familie, hvor noget ikke er, som det burde være. Den 39-årige Anne-Cathrine Riebnitzsky er uddannet fra Forfatterskolen i 1998. Herefter blev hun russisk sprogofficer og fik job ved den danske ambassade i Moskva. I tre omgange blev hun udsendt til Afghanistan, først som kaptajn og sidste gang som repræsentant for udenrigsministeriet. Hun er kendt for sit arbejde med undertrykte kvinder i den krigshærgede Helmand-provins. Fordraget foregår onsdag den 12. marts kl. 19, på Hvidovre Hovedbibliotek i Bibliotekscaféen. Billetter kan købes fra den 26. februar på HvidovreBibliotekerne eller på Billetlugen.dk. Pris 40,- kr inkl. billetgebyr. Det er først og fremmest den nyeste roman, som er aftenens emne, men mon ikke man også får lidt at vide om Anne-Cathrines Riebnitzskys spændende baggrund.