Tøjtyve fravristet skjorte på gå-gaden
Af Ina Bjerregaard
Din Tøjmand i gå-gaden i Vejle var torsdag udsat for tyveri.
Tre østeuropæiske mænd blev dog afsløret af personale fra Matas, fordi tyvene stod og klippede alarmer af tøjet lige udenfor Matas-forretningen.
“En vagt blev tilkaldt og han fik vristet en skjorte fra en af tyvene,” siger Lars Bo Hansen, vicepolitikommisær ved Vejle Lokalpoliti, som også mistænker de tre for tyveri i Føtex.
Derfor er man meget interesserede i at høre fra vidner, som måske har set noget mistænkeligt i gå-gaden omkring Matas, Føtex og Din Tøjmand ved 13-tiden. Henvendelse på 114.