Konfirmeres eller nonfirmeres?

Det er snart konfirmationstid, og børnene, som er godt på vej til at blive voksne, skal til at tage en, for nogen, svær beslutning. Skal jeg konfirmeres eller nonfirmeres? Hvis man er kristen, og fortsat vil være det, så skal man helt klart konfirmeres. Og denne mulighed er der også mange der vælger.
Men, er det fordi, de er kristne? Eller er det for at få de gaver og de penge, som de ikke ville få, hvis de var ærlige, og tog beslutningen om ikke at blive konfirmeret? Jeg er slet ikke i tvivl om, at mange gør det fordi at de er kristne, og de ikke er i tvivl.
Dog er jeg sikker på, at størstedelen bliver konfirmeret, for at få pengene og gaverne, som de ikke ville kunne undvære.
Selvfølgelig går konfirmationen ikke kun ud på pengene, det er også en vigtig milepæl i ens liv. Men, jeg tror bare ikke at mange unge ser det på den måde. Det handler om penge og gaver. Jeg husker selv dengang jeg skulle konfirmeres. Over for mine forældre var jeg slet ikke i tvivl om at jeg skulle konfirmeres, men inderst inde tvivlede jeg.
Jeg var, og er stadig, ikke særlig kristen, og derfor ville jeg helst nonfirmeres. Men det lå jo ikke til familien. At blive nonfirmeret, var ikke noget man blev, så derfor blev jeg konfirmeret. Jeg havde heller ikke lyst til bare at droppe konfirmationen, for hvor var min gaver og penge så?
Jeg havde en ven i min klasse, som skulle nonfirmeres, og jeg var jaloux. Han skulle ikke gå til præst, hvor vi skulle analysere bibeltekster, lave film om kristendommen og andet gøgl, som havde noget med kristendommen at gøre. Detsuden skulle han heller ikke tidligt op, et bestemt antal søndage, for at være med til gudstjenesterne.
Men et eller andet sted, er jeg glad for at jeg blev konfirmeret. På selve dagen var det noget helt specielt. Jeg skulle ses med alle kammeraterne i kirken, lykønskes af dem jeg nu kendte, og det var faktisk rigtigt sjovt. For slet ikke at snakke om festen bagefter. Her havde min ven, som blev nonfirmeret, kun en ting han skulle fokusere på, og det var festen.

Hvis jeg stod foran beslutningen en gang til, så vil jeg stadig være i tvivl. Jeg vil stadig være mere eller mindre ligeglad med kristendommen. Jeg vil stadig hælde til nonfirmationen - hvis jeg fik lov til det af mine forældre, selvfølgelig. Men alligevel føler jeg, på en eller anden måde, at nonfirmation er en falsk måde at be' om penge og gaver på.
Konfirmation virker rigtigt. Det er også det man altid har kørt med. Jeg tror dog at nonfirmation vil blive det “nye” engang. Det vil blive det, som alle vælger. Og hvorfor ikke vælge det, hvis man alligevel ikke er kristen? Jeg tror at mange fra min generation, vil tænke det samme. Når vi engang vil få børn, vil størstedelen lade barnet bestemme, tror jeg.
Og nonfirmationen vil blive det de vælger.