Fortsæt til indhold

Var Jesper inhabil?

Tidligere borgmester Jens Christian Gjesing (S) rejser tvivl om udvalgsformand Jesper Andreasens (V) habilitet

Arkiv
Peter Rasmussen

Har formanden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Jesper Andreasen (V) haft flere kasketter på da der skulle indkøbes kurser til ledige unge?
Andreasen har deltaget i et møde, hvor hans arbejdsplads, VUC Sønderjylland, skulle sælge kurser til kommunens ledige under 30. Ifølge tidligere borgmester Jens Christian Gjesing (S) er det særdeles betænkeligt.
I et debatindlæg, som man kan læse her på sitet, udtrykker Gjesing stor tvivl om udvalgsformandens habilitet.

Afviser pure

Både Jesper Andreasen selv, og dennes politiske chef, borgmester Hans Peter Geil (V) afviser pure Gjesings argumenter. Samstemmende lyder det, at vel deltog Andreasen, der er kursusleder på VUC, i mødet, men det var dennes chef, Susanne Fricke, der stod for salget. Ifølge de to venstremænd varetog Andreasen alene sekretæropgaver og havde intet at gøre med køb og salg.