Konger og dronninger i Roskilde
Arkiv
I dag onsdag kan man opleve konger og gønger i Roskilde, hvor dagen for de indledende fredsforhandlinger for Roskildefreden, der foregik for 355 år siden, bliver markeret i Domkirkebyen. I løbet af formiddagen sad udklædte fra foreningen Gøngerne fra Lundby højt til hest foran det gamle rådhus, mens de fortalte historier fra svundne tider, hvor der både fandtes en gøngehøvding og snaphaner. Klokken 12.30 kan man stadig nå at komme med på en guidet tur i Palægården og på smugkro med en snaphane. Klokken 14 er der arrangeret tur med Christian IV i Domkirken.