Beierholm samler kræfterne i Kolding
Revisionsselskabet Beierholm har vækstet betydeligt i Kolding de seneste år. Nu samler virksomheden alle sine medarbejdere på Esbjergvej med en markant placering tæt på Vejlevej
"Der er sket meget for Beierholm i Kolding-området det seneste år. Først blev vi i Revisionsfirmaet Henrik Larsen med adresse på Essen i Kolding en del af Beierholm, og få måneder senere blev også RevisionsPartner i Kolding på Esbjergvej en del af virksomheden", forklarer partner og statsautoriseret revisor i Beierholm Henrik Larsen og fortsætter:
"I dag er vi via opkøb og generisk vækst blevet 16 medarbejdere, og vi har selvsagt haft et stort ønske om at kunne samle alle aktiviteter på én adresse. Det kan vi nu, og det kommer både kunder og medarbejdere til gavn".
Beierholms nye domicil ligger på Esbjergvej 20, og det fremgår nu af facaden, hvor der er sat nye lysskilte op. Beierholm overtager således lokalerne fra Vestjysk Bank, der dog stadig vil have nogle medarbejdere i bygningen på 1. sal.