1864-lege for børn
Tag hele familien med på Kolding Bibliotek og leg som i gamle dage
Arkiv
Den 9. marts sætter musiker Kirsten Schroll Andersen og bevægelsespædagog Lone Byrner legen i spil, så både børn og voksne får rig mulighed for at lege, som man gjorde omkring 1864. Arrangementet henvender sig til familier med børn i alderen 4 til 8 år og foregår søndag den 9. marts fra klokken 14-14.45 på Kolding Bibliotek.
Man kan Bestille en gratis billet på www.koldingbib.dk. Brug den orange knap. Det er kun nødvendigt at børn får billetter. Voksne fri entré.
Arrangementet er en del af Koldingbibliotekernes tema om krigen i 1864.