Gratis til slutspil
Hvidovre Fighters og Restaurant Halvleg inviterer alle til hockey
- Der er derfor ikke nogen god grund til ikke at tage venner, familie og gode naboer med til underholdene ishockey i weekenden, fortæller Frank Langemark fra klubben. - Vi starter musik-, lys og øl anlægget og spillerne sørger for resten af underholdningen... - Hvidovre Ishockey Fighters tog i weekenden til Nordjylland med den klare målsætning at vinde over både Aalborg og Frederikshavn for at opnå en 3. plads i grundspillet som giver hjemmebanefordel... - Første opgave var Aalborg sent lørdag eftermiddag i en direkte kamp om 3. pladsen Hvidovre skulle vinde med mindst to mål og fik den værst tænkelige start, da Aalborg allerede efter 50 sekunders spil kom på 1-0. Denne stilling holdt perioden ud. Vi kom stærkt tilbage, da Morten Lee udlignede. Men Aalborg bragte sig igen foran. Med tre mål på stribe sikrede Fighters sig lige akkurat den to måls sejr, der var nødvendig. Rasmus Hansen nettede to gange og Anders Bach en enkelt. Søndag formiddag gik turen til Frederikshavn, og her var der aldrig tvivl om udfaldet. Fighters vandt 6-1 over det ellers tidligere så stærke 1. divisions hold. Rasmus Hansen blev igen den store helt med 4 mål... - Vi møder Vojens i kvartfinalen, hvor der spilles bedst af fem kampe. Første kamp spilles i Vojens onsdag, mens Hvidovre har hjembanefordel med kampe både på lørdag og søndag. Evt. kamp 4 og 5 spilles i den efterfølgende uge... ebo