"Jeg drikker for meget kaffe"
Ugens Profil er et nyt ansigt i Varde Byråd
Navn:
Mads Sørensen
Alder:
36
Familie:
I et forhold
Job:
Landmand og byrådsmedlem
Hvad ser du helst på TV?
-News og Premier League fodbold.
Hvad var det første du ville købe med 7 rigtige Lotto-tal?
-Spiller ikke Lotto, så det sker nok ikke...
Hvis du skal lave mad, serverer du som regel…?
-Herregårdsgryde, simpel kogekunst og (næsten) altid vellykket
Hvad kan gøre dig rigtig vred?
-Negativitet og uretfærdighed
Hvad drømte du som barn om at blive som voksen?
-Jeg er vokset op med landbrug, og det lagde vel i kortene at jeg skulle være landmand. Men jeg kan huske jeg var meget fascineret af skibe som barn...
Hvem kan få dig til at grine?
En god sit.com - Klovn-serien bl.a.
Hvilken historisk person ville du invitere på middag?
Der er mange, men ville gerne møde de landmænd der i 1882 gik sammen og skabte Hjedding Andelsmejeri - tænk at der på Ølgod-egnen blev skabt et stykke erhvervshistorie som fik så stor indvirkning på samfundets udvikling
Hvad ønsker du dig i fødselsdagsgave?
-Har lige haft fødselsdag - så det var tidligt....
Hvem er din største inspirationskilde?
-Jeg bliver inspireret af folk der få ting til at gro og vokse ud af ingenting - det gælder både erhvervsledere, men også politiske personer
Hvad vil du gerne bidrage med i det nye byråd?
-Sikre udvikling fremfor afvikling - bredt i kommunen. Ikke særlig konkret, men meget sigende for det jeg gerne vil bidrage med...
Har du en dårlig vane – hvis, hvilken?
-Drikker for meget kaffe og får ikke motioneret nok.
Hvordan tilbringer du helst en fridag?
-Sove længe og nyde dagen uden faste aftaler
Hvad er din drømmebil?
-Går ikke så meget op i biler, men en Audi Q5 eller VW Tiguan ville da pynte i garagen. Jeg har lovet mig selv, at min næste bil skal være med automatgear.
Har du et motto?
-Hvis du altid kun går i andres fodspor - kommer du aldrig foran
Hvad er du mest glad for i dit hjem?
-Kaffemaskinen og terrassen om sommeren
Hvad kan du ikke?
-Hvor skal vi starte...
Hvem fortjener en pris?
Det er der rigtig mange der gør -Vi har mange frivillige og ildsjæle rundt i kommunen, som gennem deres indsats skaber udvikling - det skal vi værdsætte. Sommerlandslauget er et meget godt eksempel...
Er du konkurrencemenneske?
-Ja bestemt, men hverken en dårlig taber eller en dårlig vinder
Hvor vil du gerne rejse hen på ferie?
-Har rejst i en del forskellige lande, men mangler at opleve Sydamerika.
Hvad var det første du tænkte på i morges, da du slog øjnene op?
-Jeg er da vist ikke helt færdig med at sove....
3 tillægsord, dine venner ville bruge om dig?
Det kan jeg ikke svare på, men forhåbentlig noget positivt...
Hvad optager dig mest i øjeblikket?
-Byrådsarbejdet og forårsfornemmelser på farmen
Når vi siger Varde Kommune, tænker du…?
-Sikke muligheder....