Digital ¿gemmeleg¿ skader lokal-debat

Den sunde debat og dialog i lokalsamfundet er i alvorlig fare, når de statslige og kommunale myndigheder intensiverer deres digitale selvbetjeningsløsninger og alene henviser borgerne til nettet. Hidtil har det været et lovmæssigt krav, at offentlige bekendtgørelser om høringer, tilladelser, afgørelser m.v. skulle offentliggøres i media, så borgerne i tide kunne komme med indsigelser og høringssvar. At man nu kan nøjes med at bringe sådanne vigtige borgeroplysninger som digital annoncering over kommunernes egne net, er et tilbageskridt for den ellers så højt besungne borgerinddragelse og lokale debat. Det er énvejskommunikation, idet man bare beder borgerne om at abonnere på kommunens eget digitale net for at følge med og eventuelt give svar her. Man kunne fristes til at tro, at denne fremgangsmåde alene skyldes, at den kommunale administration - og måske også de folkevalgte - derved får lettere ved at skjule tingene og få sager gennemført i et snuptag uden dialog med de berørte. Den formindskede borgerinformation vil selvsagt også ramme såvel dags- som ugepressen økonomisk. Men det er ikke en speciel stor indtægt for aviserne; - værre er det faktisk, at vi i denne ¿gemmeleg¿ vil være tvunget til at bruge meget større ressourcer omkring en fremtidig endnu mere opsøgende journalistik, hvor sagerne skal undersøges grundigt og konsekvenserne forelægges for de berørte borgere og organisationer mv., ligesom vi skal gøre endnu mere brug af loven om aktindsigt, Det var utvivlsomt bedre - og mere i hvert fald samfundsgavnligt - om denne brede informationspligt blev bibeholdt, i stedet for at give visse dele af aviserne ¿socialhjælp¿ i form af pressestøtte.