Fortsæt til indhold

Har du hørt at...

Arkiv
Arkiv

..Solo i Kongensgade lukker snart? Dametøjsforretningen holder ophørsudsalg netop nu.
...Alle 29 stande er solgt til weekendens luksus tøjmarked i Ribe? Her vil man kunne købe tøj, sko og tasker i pæn stand til voksne og børn over 10 år. Leif Jørgensen Biler på Industrivej lægger lokale til markedet, der er åbent lørdag den 5. april fra kl. 11.00 til 15.00.
...Babyhome i Sædding har reduceret sine åbningstider markant? Samtidig satser forretningen igen mere på nethandel end den fysiske forretning, hvor folk dog fortsat er velkommen i åbningstiden.
... Esbjerg Produktionsskole som den første produktionsskole i landet er blevet sundhedscertificeret hos Dansk Firmaidrætsforbund?
...En gruppe lokale investorer sammen med Claus Sørensen Koncernen vil delvist erstatte det gamle krystalisværk i fiskerihavnen med et nyt offshorecenter på 5.500 kvm. til mere end 100 mio. kr?
...John Lesbo, partner KPMG, på Esbjerg Erhvervsudviklins generalforsamling i sidste uge blev genvalgt til bestyrelsen og som bestyrelsesformand?
...EfB har forlænget samarbejdet med sundhedspartneren EmCare med tre et halvt år? EmCare har de seneste to sæsoner leveret sundhedsydelser – fysioterapi, massage, kostvejledning og fysisk træning – til EfB Elite og ungdom.

...AMU-Vest indvier onsdag Danmarks bedste faciliteter til sikkerhedsuddannelse af medarbejdere til olie/gas- og vindmølle-industrien?
...Frivillighuset Vindrosen er flyttet til Exnersgade 4, hvor kommunen har istandsat 1. og 2. sal og gjort huset handicaptilgængeligt. På fredag er der åbningsreception.
...Digter og kunstner Morten Søndergaard udstiller i galleri SALT på Fanø? Fernisering er lørdag fra 2.00-14.00.