Fortsæt til indhold

Gerningsmænd i Golf

Arkiv
Arkiv

Sædvanligvis foretrækker indbrudstyve at udøve deres lyssky erhverv i læ af nattens mulm og mørke. Men ukendte gerningsmænd valgte tirsdag et mere oplyst tidspunkt at give sig i kast med et hus på Brunebanke i Hvalsø. En gang mellem 11.30 og 15 tømte de boligen for smykker. Vidner har set, at der i det angivne tidsrum stod en nyere sort Golf parkeret ved gerningsstedet, men der er ingen videre beskrivelse af hverken bilen eller de kriminelle.