Sagde nej til at optage kredsformanden
Dansborg partiafdeling ønskede ikke Jesper Hesselholdt som medlem. Leif Less tilbage som formand.
Det var tydeligt, at den gamle sag med Dansborgs skarpe kritik omkring manglende og for sent indbetalt partiskat fra en række kommunalbestyrelsesmedlemmer, stadig hang i luften. Desuden kritiserede bestyrelsen en udtalelse fra Hesselholdt om at han ikke havde fået svar på tidligere henvendelser til Dansborg. Det havde han fået svar på, fastslog Merete Norre fra bestyrelsen. Flere gav også udtryk for at det var bedre om Hesselholdt blev i sin partiafdeling i Hvidovre nord. Ny formand Dansborgs partiafdeling fik i øvrigt ny formand, idet Leif Less - efter en periode med hvilepause - overtog hvervet fra Kenneth Brixum, der i stedet blev kasserer. Henk Hansen blev valgt som næstformand, og til bestyrelsen valgtes desuden Allan Jensen, Birthe Møller og Elise Bay. Foruden kredsformand Jesper Hesselholdt deltog flere gæster ved søndagens generalforsamling, bl.a. borgmester Helle Adelborg og Jan Ankler fra partiets hovedbestyrelse. mads-