Fortsæt til indhold

Træning og undervisning for max. en 10'er

Arkiv
Arkiv

SVØMNING: Man kan ofte læse i både lokale og landsdækkende medier, at der er lange ventelister for at lære at svømme. Men der der håb for de mange børn og voksne der endnu ikke har fået lært at svømme inden badesæsonen går i gang. Køge Svømmeklub tilbyder nemlig gode faciliteter, hold alle ugens 7 dage, dygtige instruktører.
Der er ingen grund til at udskyde det. Nu kan dit barn og du selv lære at svømme og det koster kun maksimalt 10 kr. frem til den 31. marts.
Der er svømmehold for alle, og som en af de få klubber i landet kan Køge Svømmeklub tilbyde hold og undervisning alle ugens 7 dage.
Der er stadig ledige pladser på nogle af klubbens baby-, børne-, ungdoms- og voksenhold og på alle hold er der få elever pr træner/hjælpetræner. Med andre ord tilbyder Køge Svømmeklub de nødvendige faciliteter for, at børnene føler sig trygge i vandet og hurtigt lærer at svømme.
- Vi ved, at der er andre, som tror at man ikke kan starte på vores hold efter sæsonen er gået i gang, men på de hold hvor der er ledige pladser optager vi nye medlemmer igennem hele sæson, siger klubchef Jan Hansen, Køge Svømmeklub.
- Vi synes, det er ærgerligt, at så mange børn og voksne i Køge og omegn ikke tror de kan komme til at lære at svømme på grund af dette og mange tror, at alle hold er bookede og der er ventelister. Man kan altid via vores hjemmeside www.ksk.dk se hvor der er ledige pladser og vi byder alle velkomne hos os, hvor børnene og voksne er i gode hænder hos vores dygtige instruktører, siger Jan Hansen.
I Køge Svømmeklub arbejder alle instruktørerne efter de nyeste principper og uddannes jævnligt på kurser hos Dansk Svømmeunion og DGI.
Tilmelding kan ske på www.ksk.dk eller du kan ringe med spørgsmål til klubbens kontor på 5663 5666 som har åbent tirsdag – onsdag kl. 9-12 og torsdag kl. 14-17.
pm