Fortsæt til indhold

Avedøre bliver udfordret

De kommende tre testkampe er mod rigtig dygtige modstandere

Arkiv
ebohvidovreavis.dk

- Vi er inde i en fase, hvor vi spiller fire kampe på 10 dage mod gode modstandere, fortæller Avedøres træner Jan Christensen. - Den første svære opgave var mod FA 2000, og det blev en meget tæt affære. Næste modstander er Birkerød, Vanløse hjemme på lørdag, og så slutter vi af mod Herlev... - Kampene skal bruges til at pudse truppen af, hvor jeg skal have alle 22 spillere i gang, dog ikke på samme vilkår. Så har vi tre kampe op til turneringen indledes, hvor den formodede start-elver skal finpudses. Mod FA 2000 havde jeg valgt at give seks mand mere eller mindre fri fra sidste sæsons stamme. Vi spillede så en noget anderledes formation, da FA 2000 er et hold, der er fysisk stærkt og råder over høje spillere. De spiller 3-5-2, og er sårbar omkring deres bageste 3-back-kæde. Det udnyttede Magnus Larsen med en dyb stikning til Simon Duer i første minut, og den chance udnyttede Simon Duer sikkert... - Vi blev så lagt under pres, og det udnyttede FA 2000 til at score et flot mål. I pausen var der skideballe på menuen, og jeg skiftede Kenni Olsen, Emil Vatani og Bjørn Jensen ind og skiftede samtidig system med blot en spiller fremme. Det blev så Christian Thorup, der scorede vores afgørende mål, da han udnyttede en ripost fra deres målmand. I min optik bør en spiller som Christian Thorup score 5-6 mål i løbet af en sæson. Han er, hvor han skal være, men mangler mere effektivitet og kynisme i afslutningerne...