Fortsæt til indhold

Nyuddannede lærere flygter fra skolerne

Nyt EU-projekt skal fastholde nyuddannede lærere i faget

Arkiv
mhe

Et nyt internationalt projekt med titlen RETAIN skal nu belyse, hvordan man fastholder nyuddannede lærere. Alt for mange nyuddannede lærere vender nemlig faget ryggen. UC Syddanmark skal lede projektet.
“Undersøgelser viser, at op imod omkring 20-30 procent af nyuddannede lærere i nogle lande har forladt faget efter blot fem år. Skal den udvikling vendes, så kræver det bedre lærings-og undervisningsmiljøer,” siger Per Holst-Hansen, lektor ved læreruddannelsen ved UC Syddanmark og faglig projektleder i det to-årige projekt.
I projektet vil man blandt andet interviewe nyuddannede lærere og deres kollegaer ude på fem forskellige folkeskoler i Esbjerg Kommune for at blive klogere på, hvordan de opfatter et godt undervisningsmiljø. På baggrund af dét, skal der udvikles workshops.