Kulturens ønskeseddel
En miniarena på Hvidovre Stadion og en ny ismaskine står blandt andet på ønskesedlen
Ved Strandmarkens Fritidscenter ønskes dele af hegnet omkring fodboldbanerne udskiftet. En ny ismaskine til isstadion, etablering af en miniarena på Hvidovre Stadion samt udskiftning af gulvbelægning i tennishallerne på Hvidovre Stadion står også på udvalgets ønskeseddel. Endelig ønskes nyt inventar til kulturdelen til Kulturcenter Enghøj. Hegnet omkring fodboldbanerne ved Strandmarkens Fritidscenter er nedslidt og hullet, hvilket blandt andet betyder, at der skydes bolde ud på Strandmarksvej. I Frihedens Idrætscenter er den gamle ismaskine efterhånden så nedslidt at den trænger til at blive udskiftet, idet reparation af ismaskinen ikke længere kan svare sig. Miniarena på Hvidovre Stadion Hvidovre Idrætsforening har ansøgt om tilskud til etablering af en miniarena - en fodboldbane, med tilhørende boldfang og flisebelægning. Arenaen har en størrelse på 10,4 x 20 meter og ønskes etableret for enden af tennishallen mellem Hvidovrevej og Cathrine Boothsvej. Hvidovre Idrætsforening har fået bevilget 120.000 kr. i tilskud fra DBU til etableringen af miniarenaen. Tilskuddet er betinget af, at midlerne anvendes i 2014. Der skal indkøbes nyt inventar til kulturdelen i Kulturcenter Enghøj. Det er nødvendigt, idet der ikke er afsat midler til inventar og indretning af kulturdelen i forbindelse med kulturcententret Tæppebelægningen i tennishallerne er meget slidt og trænger til udskiftning. Banernes belægning er fra henholdsvis 2001 og 2002, og det er ikke længere muligt at købe tæppestykker til vedligeholdelse. Gulvbelægningens dårlige stand medfører ofte et uberegneligt boldopspring til stor ulempe for spillerne. Hvidovre Tennis har udtrykt ønske om at den nye belægning bliver en såkaldt hardcourt-belægning, således at klubben får mulighed for at tilbyde kørestolstennis. Derudover vil denne type belægning være et betydeligt kvalitetsløft i forhold til tæppebelægningen. Kommunalbestyrelsen skal på mødet i aften se nærmere på ønskerne fra kultur- og fritidsudvalget.