Slå krokodillen af tønden
FASTELAVN: Geomuseum Faxe kårer årets krokodilledronning og krokodillekonge til museets fastelavnsarrangement søndag den 2. marts kl. 13.00.
Fastelavnssøndag arrangerer Geomuseum Faxe, Østervej 2, Faxe en festlig tøndeslagning. Helt i tråd med vinterferiens tema bliver fastelavnsarrangementet også afholdt i fortidsdyrenes tegn. Derfor bliver det naturligvis Krokodillen af tønden – frem for katten, man kommer for at slå på Geomuseum Faxe.
Alle børn, der har lyst til at deltage i tøndeslagningen, er meget velkomne til at møde udklædt op og kæmpe om årets krokodilletitel.
Der vil både blive kåret en konge og en dronning for de helt små børns tøndeslagning, og for de lidt større børns tøndeslagning.
Når årets krokodilledronning og krokodillekonge er kåret, udtrækkes de to heldige vindere af vinterferiens quizkonkurrence ”Tip en 13"er”.
pm