Fortsæt til indhold

Godt med en debat

Arkiv
Arkiv

Enhedslistens medlem af Økonomiudvalget Henrik Stougaard har sendt dette svar til henvendelsen fra akademikerne i kommunen: Jeg skal på vegne af Enhedslistens byrådsgruppe besvare, og takke for jeres henvendelse. Den er udtryk for en form for dialog mellem ansatte og byrådsmedlemmer som vi hilser meget velkommen. Vi har af et par omgange drøftet henvendelsen i Enhedslistens byrådsgruppe, samt med vores bagland. Indledningsvis studsede vi over, at henvendelsen ikke kom fra FFF, men fra jer alene. Efterfølgende har vi erfaret, at årsagen er, at de andre fagforbund i FFF ikke ønskede at være medunderskrivere på en sådan henvendelse. I hvert fald nogle af disse forbund tilkendegiver, at de ikke er begejstrede for den nuværende forvaltningsstruktur samt at de meget gerne ser en snarlig evaluering af strukturen gennemført. Fra Enhedslisten deler vi sidstnævnte synspunkt, og det vil vi selvfølgelig agere efter i vores byrådsarbejde. Vi vil imidlertid også agere ud fra en enighed med Jer i ”at man skal gå efter bolden og ikke manden”. Afslutningsvis vil jeg gentage, at vi hilser denne form for henvendelse velkommen, og at Enhedslisten meget gerne indgår i en videre dialog om emnet.