Vandkamp på skøjter
Danse-Claudia præsenterede onsdag ny "OL-disciplin" i Vojens Skøjtehal
En gimmick på is blev onsdag til en masse sjov for Vojens unge ishockeyspillere og skøjteløbere, da Claudia Rex, kendt fra Vild Med Dans, udfordrede spillerne på tid i Vojens Skøjtehal.
Det var SodaStream-producenten, som havde inviteret klubbens ungdomshold til at deltage i eventen, som gik ud på at skabe OL-disciplinen 'Vandkamp på skøjter'.
Ishockeyspillerne var delt op i hold og konkurrerede om at løbe med i alt 60 liter vand i flasker 2 x 60 meter, og Claudia Rex styrede tidstagningen med kærlig hånd som dommer. Vojens U13-hold slog alle rekorder, og spillerne er spændte på om tiden holder konkurrencen ud. I næste uge bliver det nemlig afgjort, hvilket hold, der står tilbage med den hurtigste tid, når Claudia har været rundt i seks danske byer. Vinderholdet bliver præmieret med SodaStream-maskiner til klubben.
"Vi havde en super sjov eftermiddag på isen med drengene fra Vojens Ishockey Klub, som havde fuld fart over feltet. Nu bliver det spændende at se, om de andre byer har slået den tid, der blev sat," siger Claudia Rex.
Turnéen var tænkt som en gimmick, med budskabet om, at det er smartere og nemmere at lave sin egen sodavand og danskvand hjemme i køkkenet i stedet for at slæbe tunger flasker frem og tilbage fra supermarkedet.