Malerier, collager og krukker på galleri
Galleri Pagter åbner udstilling med keramiker Christian Bruun og billedkunstner Lars Pryds
kunst Lars Pryds er billedkunstner/grafiker. Hans billedkunstneriske værk består primært af maleri og collage, med inspiration fra pulserende storbyer og ofte oversete strukturer i overflader som murværk, asfalt og materialer.
Tidligere brugte Lars Pryds betegnelsen “maleri” om de fleste af sine store lærreder, men de er meget mere end det. De er collager, “samplinger”
Lars Pryds har haft en omfattende udstillingsvirksomhed bag sig i både Danmark og udlandet, siden han debuterede på censurerede udstillinger i midten af 1980erne.
Keramikeren Christian Bruun har de senere år især gjort sig bemærket ved sine drejede brugsting i hvidt porcelæn. Men han laver også andet keramik.
I flere år har han for eksempel fremstillet store unika-krukker til såvel udendørs som indendørs placering. De to kunstnere vil være til stede ved åbningen den 28. februar fra klokken 16.00-18.00