Et hold der igen kan skabe revy i topklasse
HVIDOVRE AVIS arrangerer også i år to ture til Nykøbing F. Revyen den 14. og 19. juni med bus t/r, lækker revybuffet og de bedste pladser på balkonen. Billetsalg/bestilling fra på mandag
- Og med det hold, vi kan stille med i år, er jeg sikker på at vi igen kan skabe en revy i topklasse, garanterer revydirektøren Flemming Krøll. - Det er så stærke kræfter, at det bare bliver skønt at komme igang med prøverne. Krøll ligger ikke skjul på, at han specielt glæder sig til at præsentere en af vore mest kendte skuespillere, Ditte Gråbøl, på Nyk.F.-revyens skrå brædder. Han har mange gange forsøgt at overtale hende til at komme til Sydhavsøerne, og endelig er det faldet på plads. - Både fra TV og teater ved jeg hun har utroligt mange farver på sin sceniske palet og en timing der gør, at hun kan spille alt fra ¿Stoneface¿til ¿Smiley¿, siger Flemming Krøll. Gensyn med to stærke drenge Han glæder sig også til samspillet og gensynet med Karsten Jansfort. der sidste sommer havde stor succes i Hjørring Revyen, og er lige så begejstret for at have fået det unge supertalent Rasmus Krogsgaard tilbage. Han var sidste år ¿udlånt¿ til Rottefælden, og er fantastisk idêrig, både som optrædende og skrivende. Årets revy byder også på en spændende debutant, nemlig skuespilleren Julie Steincke, der har haft store roller på Det Ny Teater. Hun kan både synge, danse og agere. Det er hendes første optræden i revygenren, men chefen er ikke i tvivl som at hun bliver en gevinst. Og så er der selvfølgelig Krøllbassen himself, der går på scenen i Nykøbing F. for 24, gang, og forhåbentlig har kræfter til et vaskeægte jubilæum næste år. Vi har sikret os de bedste billetter På redaktionen ved vi, at der bliver rift om billetterne til denne herlige tur og revyoplevelse, så vi har allerede sikret os ¿de rigtige pladser¿ på to gode dage kort efter premieren den 12. juni. Første arrangement finder sted lørdag den 14. juni, med busafgang fra Hvidovre Avis kl. 16.15. Vi er i Nyk.F. ved 18-tiden, hvor der bydes på en rigtig lækker buffet (i år inkl. kaffe) i teatrets hyggelige sidelokale, og kl. 20.00 går vi de få skridt ind til de bedste pladser på 1., 2., og 3 række på balkonen. Pris pr. deltager kr. 718,- for det hele til dette lørdagsarrangement. Næste revytur finder sted torsdag den 19. juli, - med samme afgangstid og med samme indhold, - bare lidt billigere, nemlig kr. 688,- pr, person. Der kan allerede fra på mandag den 3. marts bestilles og købes billetter på Hvidovre Avis" ekspedition, Hvidovrevej 301. Yderligere oplysninger på tlf. 28 35 12 87.