Ny rektor på RUC
Hanne Leth Andersen er netop blevet valgt til ny rektor på RUC af universitetets bestyrelse. Den nyvalgte leder er født i 1962 og har siden 2010 arbejdet som prorektor på universitetet i Roskilde. Her har hun haft ansvaret for uddannelse og kvalitet i undervisningen.
Den kommende øverste leder har en række fine udmærkelser i bagagen.
I 2012 blev hun ridder af Dannebrogsordenen, ligesom hun har modtaget Aarhus Universitets pris for fremragende og banebrydende undervisning. Hanne Leth Andersen er også hædret af den franske stat som "Officier dans l"Ordre des Palmes Académiques",
I 1997 tog hun p.h.d. i fransk sprog på Københavns Universitet.
I 1990 blev hun magister i romansk filologi.
Hanne Leth Andersen afløser rektor Ib Poulsen, som stopper på RUC til september efter fem år på lederposten.
Den 65-årige nuværende rektor har besluttet at vende tilbage til sit tidligere arbejde som professor i medieforskning.
ag