Fortsæt til indhold

Gang i køllerne

Arkiv
Arkiv

Der bliver rig lejlighed for børnene til at svinge køllerne i fastelavnsweekenden 1. og 2. marts. I Roskildes bymidte står Roskilde Handel og Stjernebutikker for tøndeslagning i Skomagergade ved Fætter BR-butikken lørdag 1. marts fra klokken 10.30. Samme dag er der også tøndeslagning i Jakobskirken på Astersvej fra klokken . Søndag er det Ro’s Torvs tur til at byde på tøndeslagning. Det sker på Centertorvet fra klokken 12. Roskilde Domsogn har også tøndeslagning i Konventgårdens gårdsplads efter fastelavnsgudstjenesten klokken 14. Man skal være opmærksom på at tøndeslagningen nogle steder sker over flere omgange, så små og store børn har hver deres tønde at slå på. Se tiderne i faktaboksen. Ud over præmier er der også ved flere af arrangementerne mulighed for at blive præmieret for bedste udklædning. Tøndeslagning Lørdag 1. marts 10.30: Jakobskirken, Astersvej 11. Fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning. 10.30: Ved Fætter BR i Skomagergade for børn op til 7 år. 11.30: Ved Fætter BR i Skomageragde for børn fra 8 til 12 år. Søndag 2. marts 12: Centertorvet på Ro’s Torv for børn op til 6 år. 14: Centertorvet på Ro’s Torv for børn fra 7 til 12 år. 14: Roskilde Domkirke har fastelavnsgudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning i gården til Konventgården.