Fortsæt til indhold

Gaderenoveringen fortsætter i Christiansfeld

Arkiv
Arkiv

Fra mandag den 24. februar og frem til starten af december 2014, vil Lindegade i Christiansfeld få fornyet ledningsnet, ny belægning og nye træer. Renovering vil ske i samarbejde med Kolding Spildevand A/S og entreprenør John Nørgaard Ribe ApS. Efter omlægning af bl.a. kloak-, vand- og fjernvarmeledninger, vil gaden blive belagt med granitmaterialer, som det allerede er sket i Nørregade. Gaderenoveringen er foranlediget af "Christiansfeld Initiativet" og et led i forberedelserne til evt. optagelse som Verdenskulturarv hos Unesco. Denne afgørelse falder i sommeren 2015.
Når Lindegade er færdigrenoveret, er arbejdet i den gamle Herrnhuterby overstået. Der er dog endnu en etape i renoveringsarbejdet fra 2015-16, som bl.a. kommer til at omhandle Genforeningspladsen.