"Det bliver ikke vores redning"

Efter flere måneders forhandling blev Folketingets partier, undtagen Enhedslisten, mandag aften enige om en reform af erhvervsuddannelserne. På Hansenberg i Kolding ser man både positive og negative konsekvenser af aftalen:
"Det er godt, at vi får en reform, og at så mange partier er blevet enige, tillykke med det", lyder det fra direktør Birger Hørning.
"Men den her reform, den bliver ikke vores redning. Familien Danmark har valgt, at deres børn skal gå i gymnasiet, og det ændrer den her aftale desværre ikke ved. Ved en gymnasial uddannelse udsætter man valget i tre år, og man kan efter de tre år vælge en håndværkeruddannelse, det ændrer reformen ikke ved. Det er der ikke politisk vilje til".

Boglige krav

Som en del af aftalen bliver der på erhvervsskolerne indført adgangskrav så elever skal have mindst 02 i både dansk og matematik for at komme ind. Men også det punkt stiller Birger Hørning sig skeptisk over for:
"Det er ok, at man sætter nogle krav, men jeg er ikke sikker på, at det, at stille boglige krav, det er det rigtige. Jeg kunne godt have tænkt mig, at man også målte på det praktiske og på viljen. Altså hvor meget man brænder for at få den uddannelse man har søgt om optagelse på".

Flere med gymnasieuddannelse på erhvervsskolerne

I de senere år har de på Hansenberg oplevet, at flere og flere af de elever der begynder på en erhvervsuddannelse, de i forvejen har en gymnasial uddannelse. Og den tendens, forventer Birger Hørning, fortsætter:
"Lige nu er det vel omkring 30-40 procent af vores elever der kommer med en ungdomsuddannelse i bagagen. I de kommende år vil der komme 100.000 flere akademikere ud på arbejdsmarkedet, og jeg tror, at mange vil få rigtig svært ved at få et arbejde. Det kunne betyde, at de unge mennesker så ser det som en mulighed, at tage en håndværkeruddannelse".