Tv-serie har sat arv på dagsordenen

ARV: Den populære tv-serie Arvingerne på DR1 er overstået for denne gang, men med sine temaer om testamenter og arveproblemer, som mange kan relatere til, har serien sat spor, som holder noget længere end de ti timers søndagsunderholdning og dertil tømte skåle med Matador Mix.
Det kan advokat Louise Vigand Kryger fra Ret&Råd PARTNER Advokater i Køge bekræfte. Hun har foråret igennem i Lørdags-Avisen kastet et kritisk juridisk blik på de juridiske problemstillinger i Arvingerne, og som familie- og arveretsadvokat har hun også i samme periode kunnet registrere en klart skærpet fokus på testamenter.
Serien havde cirka to millioner seere, og dens tema har været et hyppigt samtaleemne i frokostpausen rundt omkring i landets virksomheder.
- Jeg har lige holdt et kursus om arv og testamenter i Roskilde, og der havde de fleste set Arvingerne, så det skubber nok til et eller andet. Serien har givet øget opmærksomhed, men det er især de lidt ældre, der henvender sig. Man skal op i en vis alder, før man begynder at tænke på testamente, fortæller Louise Vigand Kryger, som tilføjer, at det typisk er i løbet af 40'erne, at folk begynder at have overvejelser omkring deres arv.
De fleste har formentlig en forventning om, at der ikke vil være nogen problemer forbundet med deres arv, men som tv-serien har illustreret, så er det ikke nødvendigvis lige til, og virkeligheden står ikke nødvendigvis tilbage for fiktionens verden, fortæller Louise Vigand Kryger.
- Jeg tror typisk, at forældre tænker, at børnene godt kan finde ud af at fordele tingene, når det bliver aktuelt, men det handler ikke kun om kroner og øre. Der er mange følelser i det. Selv hvis der er fem millioner kroner til hver, så kan man stadig blive uvenner over en lysestage - eller det kan være juledugen, der lå på bordet juleaften hvert år, som trigger nogle ting, fortæller hun.
Advokaten forklarer, at der faktisk er mulighed for at gå ned i de mindste detaljer gennem et indbotestamente, som man kan lave selv, og hvor man kan specificere, hvem der skal have dugen, lysestagen eller noget helt tredje.
- De fleste gør det ikke, men mange burde, siger hun med et smil.
I sammenbragte familier kan arven udgøre en særlig udfordring, hvor rådgivning ofte er med til at rykke på nogle ting, fortæller Louise Vigand Kryger.
- Her vælger mange særeje; i hvert fald efter at være blevet gjort opmærksom på muligheden, fordi man gerne vil sikre sine egne børn, siger hun.