Fortsæt til indhold

Alt klar til Haslev Messen 2014

Haslev Handelsstandsforening genopliver traditionen med en messe i Haslev - og har mødt enorm opbakning fra udstillerne.

Arkiv
Martin Rasmussen

MESSE: Efter mange års fravær genoplives traditionen for en god, gammeldags messe i Haslev i næste weekend. Her er det nemlig tid til Haslev Messen 2014, som finder sted søndag den 9. marts klokken 10-17 i Haslev Hallerne ved Sofiendalsskolen.
Her er der udsolgt at de 115 standpladser, og det betyder, at begge haller vil være fyldt med udstillere og gode tilbud til de forhåbentlig mange gæster, der lægger vejen forbi. Der er tale om en salgsmesse, og der vil være noget for enhver smag på standene, som rummer alt fra forsikring og biler til tøj og chokolade.
På dagen vil der også være et stort modeshow, musik med Kim Schwartz samt danseopvisning. Dertil kommer, at der dagen igennem bliver solgt lodsedler med et weekendophold for to personer som hovedpræmie.
Overskuddet fra lotteriet går til det lokale sclerosehospital i Haslev.
Det er første gang i omkring 30 år, der er messe i Haslev, og man vil blandt andet kunne se en stand med masser af billeder fra messens fortid.
Det er Haslev Handelsstandsforening, der står for arrangementet, som både har gratis parkering og gratis entre.