To ildsjæle og en ny formand
På den ordinære generalforsamling i Fodboldklubben BNS blev to af klubbens helt store ildsjæle hædret med DBU Jyllands Sølvnål som tak for 15 års frivillig og ulønnet arbejde for BNS. De to engagerede frivillige er Susanne Bladt Jørgensen og Per Schubert.
Susanne Bladt Jørgensen har bl.a. været formand for ungdomsudvalget og medlem af økonomiudvalget. Per Schubert har ligeledes haft mange kasketter på i tiden løb. Bl.a. formand, næstformand, formand for sponsorudvalget, medlem af materialeudvalget osv.
Ny formand
Efter 19 års frivilligt arbejde i klubben som bl.a. træner, sponsorchef, pressechef, næstformand og formand gennem de seneste fire år har Per Eggen valgt at forlade bestyrelsesarbejdet i BNS.
Ny formand er Kenneth Steger-Sølund, der bl.a. har været formand for ungdomsudvalget og ungdomstræner. Han startede i BNS i 2006 og fortsætter således arbejdet i den nye bestyrelse, hvor også Jim Alnor, som ny næstformand, samt Peter Larsson, som ny formand for ungdomsudvalget, vil drive klubben videre sammen med resten af den siddende bestyrelse.