Fortsæt til indhold

Mød Brorson i Domsognet

Præst Torben Bramming fra Ribe Domkirke fortæller om Brorsons liv i Ribe

Arkiv
Arkiv

Den yndigste rose og andre af vore fantastiske salmer skyldes biskop Brorson fra Ribe. Onsdag den 12. marts kl. 19.30 kommer Torben Bramming fra Ribe Domkirke til Den Gamle Latinskole i Haderslev og fortæller om Brorsons liv i Ribe.
I 2014 er det 250 år siden Salmedigteren H. A. Brorson døde. Derfor kommer sognepræst Torben Bramming og fortæller om Brorsons tid i byen fra 1737-1764. Bramming købte i 2003 Brorsons gamle bispegård Tårnborg i Ribe af kommunen, for at gøre det til et kulturelt, teologisk og historisk værksted.
Torben Bramming er selv ripenser og en inspirerende og dygtig fortæller, der med sin store kirkehistoriske viden kan sætte fortællingen i et spændende perspektiv. Foredraget vil tegne et billede af denne tid, hvor Brorson boede på Tårnborg i Ribe.
Foredrag og kaffe 25 kr. Ingen tilmelding.