At male til Vivaldis toner
Arrangement for de mindste på Lunderskov Bibliotek
Arkiv
Koldingbibliotekerne har flere klassiske lytteklubber for voksne. Men børn skal da også have mulighed for at lytte til de store komponisters toner. Derfor byder Lunderskov Bibliotek de 4-7 årige og deres forældre indenfor med mulighed for at male til den sprudlende barokkomponist Antonio Vivaldis toner.
Samtidig bliver der mulighed for at sige goddag til et par af de spændende instrumenter, som Vivaldi har komponeret solo-koncerter for, nemlig fløjten, trompeten og mandolinen. Musikbibliotekar René Boye Pedersen er guide på denne tur ind i den klassiske musikverden.
Arrangementet foregår på Lunderskov Bibliotek torsdag den 13. marts klokken 16.30-17.30.