Fortsæt til indhold

Fodboldskole i Nr. Bjært Strandhuse IF

Når skolen ringer ud til sommerferie står den på fodbold, sjov og samvær for børn på fodboldskolen i Nr. Bjært Strandhuse IF

Arkiv
Arkiv

Selv om der er sommerferie for børnene i Kolding, er det ikke slut med læring, for dem som at med på DGI's fodboldskole. Skolen er arrangeret i et samarbejde mellem Nr. Bjært Strandhuse IF og DGI Sydøstjylland, som byder på 5 dage med sjov træning, sammenspil og samvær med kammeraterne.
»Børn vil gerne lære nyt, og da der er VM i fodbold til sommer, er det oplagt, at vi introducerer spilformer fra Brasilien. Børnene er ivrige efter at lære populære finter og bruge timer på at øve sig. På sommerens fodboldskoler får de alle tiders mulighed for at fordybe sig i træningen og samtidigt have det sjovt sammen med kammeraterne,« siger idrætskonsulent fra DGI Sydøstjylland, Peter Kristensen.
DGI afholder to inspirationsaftener for alle trænerne og hjælperne på fodboldskolerne, hvor de får undervisning i Futsal, sambabold og tricks. Så er de klædt på til at lave en sjov og lærerig uge for de mange børn på fodboldskolerne.

Tilmelding åbner 1. marts

Lørdag den 1. marts kl. 10 åbner DGI Sydøstjylland for tilmeldingen skolen. Og der plejer at være stor efterspørgsel, så det gælder om at sidde klar ved tasterne præcis kl. 10.
DGI har indgået et samarbejde med Hummel og FANT (Football for A New Tomorrow), og i forbindelse med skolerne, vil der derfor være fokus på, at børnene i Sierra Leone også kan komme til at spille fodbold. Dvs. konkurrencer, hvor man bl.a. kan donere en bold til Sierra Leone og vinde Hummel tøj til hele holdet for 10.000 kr. Læs mere om FANT på www.fant.dk

Kontakt og yderligere info:

Idrætskonsulent fra DGI Sydøstjylland, Peter Kristensen tlf. 79404407 - 21193321
Palle Uglebjerg, Mikkel Bramming og Bjørn Outzen se mere info på www.nbsif.dk.