Fortsæt til indhold

Farshad Kholghi rykkede ind

Der var Liv og glade dage på Varde Bibliotek i sidste uge da Farshad Kholghi og Lauritz.com rykkede ind

Arkiv
Kim Schou

Der har været stor travlhed på biblioteket i sidste uge, hvor skuespiller og debattør Farshad Kholghi onsdag aften leverede et spændende foredrag om sit liv - med udgangspunkt i flugten fra Iran under Shahens fald, da han var en 14årig knægt, og hvorledes hans ungdom og integrering i et dansk samfund - med start på kostskole i Grindsted - på sigt har udløst angstanfald af store dimensioner.
Selvom emnet var alvorligt fik Farshads komiske talent frie tøjler, men der blev også grint igennem til mavepinestadiet og samtidig stillet dybdegående spørgsmål fra den fulde sal.
Folk følte virkelig de fik noget med hjem, fordi Farshad gav så meget af sig selv. Som en i publikum skrev på Varde Biblioteks facebook side - 'Farshad du må være verdens modigste mand!'. Farshad er snart tv aktuel i nyt program på DR2 om tabuer.