Tangshave Bo- og Aktivitetscenter i Nordborg har netop fejret 10 års fødselsdag. Det startede søndag middag, hvor beboere og daghjemsbrugere var samlet til en 3 retters festmiddag i stedets cafeteria. Mandag formiddag var det Tanghaves frivillige, og dem er der faktisk 146 af, der var inviteret til brunch i cafeteriet, mens der var åbent hus for alle interesserede fra kl. 13-16. Her kunne gæsterne se og høre om centerets forskellige lokaler og tilbud, og der var også mulighed for at kigge inden for i et par af boligerne. Lidt godt i glasset og til ganen var der naturligvis også til alle besøgende.
Fra venstre Irene Demuht, Kirstine Jørgensen, Alice Iskov og Christen Løbner var blandt gæsterne, da Tangshave fejrede fødselsdag. Foto: Svend Mikael LarsenHans Henrik, Harry og Kesse er blandt de mange brugere af dagtilbuddene på Tangshave. Foto: Svend Mikael LarsenMandags-skubberne samlet omkring et bord. Foto: Svend Mikael LarsenHer har håndarbejdsgruppen og vævegruppen sat sig sammen til et fælles foto. Foto: Svend Mikael LarsenBeboer Inga Hansen har her fået besøg af sin datter Jette Sindberg, som samtidig er formand for Tangshaves 146 frivillige. Foto: Svend Mikael LarsenLidt godt at drikke og spise hører med til en fødselsdagsfest. Foto: Svend Mikael Larsen