De unge vælger Mac fremfor PC
Mac’en er meget mere populær end PC
Arkiv
Butikschef Jakob Vestergaard fra Fona i Vejle er ikke i tvivl om, hvad der ville glæde en konfirmand, for det er det samme hvert år til både piger og drenge: iPads, IPhones og Mac. Sidstnævnte har i den grad vundet indpas hos de unge.
“Det er ikke usædvanligt, at op mod 90 procent af eleverne i en klasse har Mac frem for PC,” siger han og foreslår en Macbook Pro 13” Retina til konfirmanden.
Et andet bud på den ultimative gave til konfirmander af begge køn er en iPad Air.
“Der ligger cirka to millioner tablets ude i de danske hjem,” siger Jakob Vestergaard
Han har selv fem liggende derhjemme, og han mener, at vi slet ikke har set toppen endnu.