Skole på prøve
Bevægelse og flere timer skal på skoleskemaet, når Sct. Jørgens Skole og Trekronerskolen skal prøvekøre den kommende skolereform. Formålet er, at eleverne fra 4. til 6. klassetrin får en mere varieret skoledag med meget mere bevægelse fra februar og frem til sommerferien. Sideløbende afprøver og udvider de to skoler samarbejdet mellem lærere og pædagoger i forhold til, hvilke ressourcer samarbejdet kan frembringe. Skolerne har fokus på træning og repetition af færdigheder med motion og bevægelse, samt understøttende undervisning. Erfaringerne bliver løbende spredt til ledere, pædagoger, lærere og skolernes andre klassetrin. Roskilde Kommune har fået bevilliget et tilskud på 363.552 kroner af Undervisningsministeriet til projektet, der skal skabe idéer til fremtidens folkeskole.ag