Fortsæt til indhold

Havmiljøøvelse i Køge bugt

Beredskabsstyrelsen, politiet og søværnet afholder havmiljøøvelse i den nordlige del af Køge Bugt den 4. og 5. marts

Arkiv
oashvidovreavis.dk

Samtidig med, at det statslige beredskab mod olieforureninger afprøves, deltager nemlig også de kommunale beredskaber og miljøafdelinger ved de involverede seks kommuner i den nordlige del af Køge Bugt. Ud over Hvidovre deltager også Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Tårnby og Dragør. Ud over myndighederne i land deltager blandt andet miljøskibene GUNNAR THORSON og GUNNAR SEIDENFADEN med støtte fra marinehjemmeværnsfartøjerne Kureren, Hvidsteen og Carina fra Danmark sammen med miljøskibe fra Sverige og Tyskland. Det dansk, svensk, tyske havmiljøsamarbejde i den såkaldte SWEDENGER-aftale afprøves ved samme lejlighed. Scenariet for øvelsen På tirsdag den 4. marts kolliderer ¿tankskibet¿ SLEIPNER med et andet skib, hvorved cirka 1.000 tons råolie løber ud i havet. Dette skaber en hektisk planlægningsaktivitet i land. Alle involverede myndigheder gør sig klar til at tage imod olien, der forventes at ramme kysten onsdag den 5. marts om morgenen. Samtidig kæmper miljøskibene ude på havet en brav kamp for at samle så megen olie op som muligt, inden den rammer kysten. Den 5. marts rammer en stor del af olien kysten på trods af alle anstrengelserne til søs. Olien vil i princippet ramme hele kyststrækningen, og planlægningen i land går ud på at ruste sig til at kunne imødegå netop dette scenarie. Rent praktisk vil man dog kun træne indsættelse af flydespærringer og personel på to små strækninger af kysten, nemlig ved Brøndby Strandpark og ved Sydvestpynten på Amager.