Schou Absolute Horses er klar til endnu et DM
For fjerde gang danner Tågerup ramme om mesterskaberne i ridebanespringning
Der skal findes fire mestre i løbet af stævnets fem dage, når Schou Absolute Horses på Tågerup i Sommersted for fjerde gang lægger baner til DM i ridebanespringning. Det er fra 28. maj til 1. juni.
Senior DM bliver stævnets højeste klasse, men der ud over skal der findes vindere af Dansk Rideforbunds mesterskaber for Young Rider (U21), Junior (U18)og Children (12-14 årige), som rider hest i stedet for pony).
Det er brødrene Andreas og Christian Schou, der står for driften af Schou Absolute Horses. De regner begge med at stille op til senior-DM, og har opnået fine resultater siden sidste DM. For eksempel kom Andreas i den individuelle finale ved EM i ridebanespringning i Herning i sommer, og Christian fik i februar en bronzemedalje ved indendørs DM for seniorer på Vilhelmsborg ved Århus.