Kan skrald blive til skulpturer?
O. K. Petersen udstiller genbrugskunst på Hvidovre Hovedbibliotek
O. K. Petersen har haft en lang og succesfuld karriere i reklamebranchen, hvor han leverede kreative og bemærkelsesværdige kampagner til store kunder i både Danmark og udlandet. Sideløbende har han skabt sit helt eget kunstneriske udtryk i en kreativ sammensætning af skrald ¿ lige fra kyllingeben og blandingsbatterier til porcelæn og knuste bilruder ¿ ting, der ellers plejer at ryge i skraldespanden. Sammen med sine børn og et af sine børnebørn arbejder den nu 83-årige O.K. Petersen på at skabe opmærksomhed omkring genanvendelse og ressourcer og på at genbruge i stedet for at smide ud. Værkerne var udstillet sidste år på Frederiksberg Hovedbibliotek. Alle er velkomne, når Borgmester Helle Adelborg åbner udstillingen på torsdag den 3. april kl. 14.30. Udstillingen kan ses frem til tirsdag den 29. april i Hovedbibliotekets åbningstid.