Fortsæt til indhold

Hvidovre tog første stik

Volleyball-herrerne vandt en lidt overraskende sikker sejr over Gentofte i slutspillet

Arkiv
Arkiv

I de foregående to møder i turneringen, er det blevet til to sejre til Gentofte på 3-1, men i søndags var det Hvidovre, der var stærkest. Især i det fjerde og afgørende sæt, gik det meste op i en højere enhed. Blokadespillet var meget velfungerende, og så var modtagerne meget skarpe. Helt afgørende var også den ¿lettiske hammer¿ i skikkelse af Vitali Cinne, der virkelig fik lagt modstanderen under pres både som server og som afslutter. Der er voldsomme mange kræfter i de ting, der bliver sendt af sted fra den højre arm. Første sæt blev meget tæt. Hvidovre vandt det 25-23, og det var især Vitali Cinnes fortjeneste, der først smashede sig til 22-23 for efterfølgende at serve tre bolden hjem. Gentofte vandt 2. sæt med samme cifre, hvor Hvidovre generelt kom hurtigt stort bagud, men fik kæmpet sig tilbage. 3. sæt lignede en hurtig afgørelse til Gentofte, men mange personlige fejl hos Gentofte inviterede Hvidovre tilbage i kampen, fra 20-20 så Hvidovre sig ikke tilbage. Det afgørende 4. sæt blev en opvisning i modtagelse og blokadespil. Hvidovre lagde for med at score tre hurtige point efter fornemme blokader, og så linjen lagt. Vitali Cinne holdt igen meget højt niveau, og han er en spiller, man meget gerne skal beholde for at udvikle holdet yderligere. Sættet blev vundet 25-17. - Sejren giver os to muligheder, lød det fra træner Mads K. Jørgensen. - Vi kan tillade os at spille lidt mere frit i de to næste kampe ude i Kildeskovhallen, hvis der altså bliver to kampe. Vinder vi igen på torsdag kl. 19 er vi videre i slutspillet. Taber vi, skal vi på den igen lørdag kl. 19. Presset ligger efter min opfattelse på Gentofte, der skal vinde på torsdag. Vi er stadig ¿under-dogs¿, men sejren i søndags giver os et mentalt boost. Kan vi fastholde de færre personlige fejl og den mentale styrke, kan vi også vinde igen...ebohvidovreavis.dk