Fortsæt til indhold

Sct. Knuds Skole renoverer for millioner

Med fondsstøtte er privatskolen ved at udskifte blandt andet vinduer og døre. Støtten er ikke brugt til at spare, men til at sætte ambitionerne op

Arkiv
Peter Friis Autzen

“Vi overvejer at lade nogle af murene stå rå og bare,” siger skoleleder Joachim Grundtvig på Sct. Knuds Skole og peger over mod vinduespartiet i sit kontor øverst oppe i skolebygningen.
Vinduerne er nye - men ser autentiske og “gamle” ud. Murværket omkring dem står blottet, og man kan se de oprindelige mursten.
“Sådan så væggen ud, da jeg kom hjem fra en studietur med de ældste elever i USA. Og vi er blevet enige om, at en del af murene godt kan se sådan ud,” siger han.
Sct. Knuds Skole er i gang med at få udskiftet vinduer, døre, tagrender og andet i den såkaldte klimaskærm - altså bygningernes “skal”.
Det er et projekt til cirka halvanden million kroner. Heraf betaler Bevaringsfonden For Fæstningsbyen Fredericia - ofte blot omtalt som Mærsk-fonden - en halv million.
“Vi kunne ikke have gjort det her uden hjælp fra fonden,” siger Joachim Grundtvig.

Fra besparelse til ambition

Mens mange andre ville benytte fondsstøtten som et middel til at slippe billigere fra sit renoveringsprojekt, er Sct. Knuds Skole gået den stik modsatte vej.
“Den historiske og æstetiske værdi af bygningerne er væsentlig. Derfor har vi benyttet fondsmidlerne til at forbedre projektet. Også selvom det faktisk dermed er endt med at blive dyrere for os, end vi ellers kunne have gjort det,” siger han.
Som skoleleder ønsker han, at eleverne forstår den kulturhistoriske arv, der ligger i de gamle bygninger.
“Og de gamle byggeteknikker er også værd at bevare. Og vise frem. Derfor vil vi for eksempel sikre, at nogle af de gamle sten kommer frem i syne,” siger Joachim Grundtvig.

Vigtigt for undervisningen

Arbejdet forventes at være overstået i løbet af de kommende uger. Og det er noget, Joachim Grundtvig glæder sig til.
“Vores primære opgave er jo at sørge for god undervisning. Og nogle vil måske sige, at projekter som dette ikke er direkte rettet mod undervisningen. Men det synes jeg, at det er: Arkitektur og æstetik har betydning for rammerne, og rammerne har betydning for undervisningen,” siger han og åbner et vindue.
“Vinduerne her er ikke termoruder, som man ellers skulle tro. Termoruder ville nemlig ikke være i overensstemmelse med tanken om at bevare bygningens oprindelige udseende. I stedet har vi fået nogle særlige vinduer, som isolerer lige så godt som termoruder. De er håndlavet, så de passer til den buede kant foroven. Den slags kan man ikke få som standard,” siger han og demonstrerer, hvordan vinduet kan åbnes både på almindelig vis og derefter med et ekstra led, der afslører, at der er tale om to separate lag.
Udenfor, langt under hans vindue, kan man pludselig høre de legende børn i skolegården. Lyden dæmpes til det næsten uhørlige, når han igen lukker vinduet. De nye, “gamle” vinduer holder altså både kulden og lyden ude.
Det omfattende projekt har krævet fuldt fokus fra skolens ledelse, som selv har været byggeleder. Og Joachim Grundtvig har gået op i det med liv og sjæl.
“Så meget, at jeg ligefrem drømmer om det om natten. Men nu er vi da heldigvis snart færdige,” siger han.