Kolding hædrer idrætstalenter
Arkiv
Lørdag den 22. februar 2014 hædrer Kolding Kommune alle de idrætsudøvere, der i løbet af 2013 har vundet titler som danske mestre, taget medaljer eller deltaget for første gang ved internationale mesterskaber, debuteret på landsholdet eller er rykket op i højeste række indenfor specialforbundene i Danmarks Idrætsforbund.
Til arrangementet uddeler Fritidsrådet ligeledes 7 Ungdomslederpriser til unge under 25 år, der har gjort en ekstraordinær indsats i foreningslivet.
Alle syv modtagere af Ungdomslederprisen og mange af de 92 idrætsudøvere, der har gjort sig fortjent til hædring vil være tilstede ved arrangementet.
Alle idrætsudøvere er blevet opfordret til at møde i klubtøj og medbringe medaljer og/eller pokaler.