Fortsæt til indhold

Grønt væksthus i Vilvorde

Teknisk Skoles grønne uddannelser har vokseværk og er landes største

Arkiv
Jan Partoft

Foto: Erling J.Pedersen Når der er svendeprøver for gartneruddannelserne på Roskilde Teknisk Skoles Vilvorde-afdeling til maj kommer lærlingene næsten til at arbejde i jomfruelig jord. Skolen har lige taget en ny klasserumsbygning i brug, hvor alt uden om stadig er præget af nybyggeriet med grus og jordbunker. - Det bliver der ændret på, når vi skal have svendeprøver, for så bruger vi området til anlægsgartnernes svendestykker, siger uddannelseschef Niels-Ove Vibo Jensen.

Vækst

Det gror godt på Teknisk Skoles grønne uddannelser. Elevtallet vokser konstant, og det giver behov for mere plads i moderne bygninger. Skolen har lige taget en 1.000 kvadratmeter stor bygning i gang. - Først og fremmest kaj jeg sige tillykke til eleverne, for hvis I ikke havde været her, så havde der heller ikke været behov for en ny bygning, sagde Jesper Østrup, der er direktør for Roskilde Tekniske Skole. - Behovet for nye bygninger er et tegn på fremgang og succes for denne afdeling af Teknisk Skole. - Den er nu landet største grønne skole. Skolen har, hvad der svarer til 1.267 årselever, men da eleverne ikke er der i så lang tid, svarer det til at der når at være cirka 5.000 elever på skolen i løbet af et år. jp@roskildeavis.dk Fakta Bygningen har fem mindre klasserum og et stort auditorium. Den har kostet 13 millioner kroner. Der er plads til 320 elever i huset.

Teknisk Skoles direktør Jesper Østrup glædede sig over skolens talrige elever, da han holdt en kort indvielsestale af den nye bygning.
Et grønt rygmærke.