Søstre giver penge til handicappede
Søsterloge holder fast i 41 år gammel tradition med at hjælpe handicapforeninger
Odd Fellow Ordenen i Vejle, Søsterloge nummer 18 Vesta i Vejle, har haft besøg af 39 medlemmer fra fire forskellige handicapforeninger. En tradition der startede i 1973 med deltagelse af Scleroseforeningen i Vejle Amt.
Gæsterne fik en lille middag, og søster Ingrid Ørum læste et par eventyr af H.C. Andersen, inden der blev overrakt donationer til repræsentanter for de fire foreninger:
Conny Madsen, Dansk Handicapforbund
Vera Madsen, De Strubeløse
Susanne Fredslund Petersen, Scleroseforeningen
Bjarne Sørensen, Dansk Folkehjælp
Donationsmodtagerne takkede og fortalte, at pengene gør en stor forskel i deres daglige virke. Som sædvanlig ved et Odd Fellow arrangement blev der også sunget, og det var en rigtig dejlig aften, lyder det fra søstrene.