Oplev den tidløse arkitektur
Få fremvist en renoveret eller helt ombygget lejlighed i Korskærparken
Boligkontoret Fredericia er ved at afslutte de to første etaper af et flerårigt renoveringsprojekt i Sønderparken og Korskærparken. Frem til 2015 skal omkring 1.100 lejligheder renoveres eller totalt ombygges. Den 3. maj og den 4. maj har alle interesserede mulighed for at få fremvist en renoveret eller helt ombygget lejlighed i Korskærparken fra kl. 11-15.
Der er blandt andet skabt åbne rum mellem køkken og stue, lækkert inventar og energibesparende vinduer med bedre lysindfald. Handicappede og ældre gangbesværede kan nemmere komme rundt i boligen. Tilmed er en del af de ombyggede lejligheder i stueplan forsynet med fri adgang til en lille terrasse og en lukket have.
Lejlighederne har fået et tidløst præg, også i materialevalg. Fx induktionskogeplader, indbygningsovne og flotte køleskabe.